Miljø og organismers vækst

Har du nogensinde set denne slags plante før? Det er en mælkebøtte. Hvis du lever i et tropisk klima, er den formentlig fremmed for dig, men lever du i en mere tempereret klimazone, vil du nok genkende den, da det er en meget almindelig plante. Mælkebøtter har gule blomster, som bliver til disse bolde af luftige hvide frø, der kan flyve væk fra planten. Frøene kan blive spredt af et vindstød, af dyr som spreder dem, eller endda ved at nogen blæser på planten. Når det sker vil frøene flyve op i luften og lande nye steder på jorden. Derfra kan frøene vokse til nye mælkebøtter, og hele cyklussen kan begynde forfra. Men hvorfor gør mælkebøtter dette? Hvorfor bliver de til luftige bolde? Hvorfor er de gule? Hvis de ikke har hjerner, hvordan kan de så vide, hvornår de skal afgive deres frø? Det er alle komplicerede spørgsmål. Men for at begynde at besvare dem, kan vi starte med at tale om, hvad der påvirker mælkebøtters vækst og udvikling, såvel som alle andre levende organismer. Så hvad bestemmer hvordan vores mælkebøtte vokser? Det gør dens gener og miljø. Lad os bruge et øjeblik på, at tale om hvad gener er. Gener udgør arvemassen inde i organismers celler. Gener giver information om, hvilke træk en organisme har. Årsagen til, at vores mælkebøtte har gule kronblade og udvikler luftige hvide frøbolde, ligger i dens gener. Enhver indflydelse, som gener har på en organismes vækst, kaldes en genetisk faktor. Så hvis en mælkebøtte har flere frø end en anden, som et resultat af hvilken version af et særligt gen planten har, så kan vi sige at forskellen i frøantal skyldes en genetisk faktor. Den anden store påvirkning af en mælkebøttes vækst er dens miljø. Men hvad består en organismes miljø af? Miljøet er de forhold organismen udsættes for igennem livet. For en mælkebøtte kan det være temperatur, hvor meget lys og vand den får, og hvilke næringsstoffer, der findes i jorden, den vokser i. Ethvert forhold i omgivelserne, som påvirker plantens vækst kaldes en miljøfaktor. Hvis en mælkebøtteplante for eksempel udsættes for mere sollys end en anden og som et resultat vokser sig større, så kan vi sige, at forskellen skyldes en miljøfaktor. Men planter er ikke de eneste organismer, som påvirkes af disse faktorer. Dyr præges også af deres gener og miljø. Lad os for eksempel kigge på hunde. Hunde findes i mange forskellige former, størrelser og farver, og hver især har de deres egne unikke træk. Det kan vi se, når vi sammenligner forskellige hunderacer. Mops er små med flade ansigter, og golden retrievers er store med bølgende gylden pels. Disse træk bestemmes i høj grad af hvilke gener hver hunderace har eller med andre ord af genetiske faktorer. Men hunde påvirkes også af miljøfaktorer. For eksempel kan mængden af mad de får, mens de vokser, afgøre deres størrelse, og det de lærer af andre hunde eller mennesker påvirker deres adfærd. Ligesom når du lærer en hund et nyt trick. Nu ved du, at organismer både påvirkes af deres gener og deres miljø, når det kommer til vækst og udvikling. Lad os lave en hurtig gennemgang af, hvad du har lært i dag. For det første findes der to overordnede faktorer, som påvirker organismers vækst. Det er genetiske faktorer og miljøfaktorer. Genetiske faktorer er generne, som en organisme får fra sin forælder eller sine forældre, mens miljøfaktorer er de forhold, som en organisme udsættes for, mens den vokser. Disse faktorer viser, at alle levende organismer har et par ting til fælles, selv hunde og mælkebøtter. Så selvom vores interaktioner med dem er forskellige; vi kan for eksempel ikke lære en mælkebøtte at "sitte" ligesom en hund, så oplever begge organismers vækst og udvikling igennem deres egne unikke gener og miljøet.