Dyrs adfærd og reproduktive succes

Lad os tale lidt om reproduktiv succes, der har at gøre med antallet af levende afkom, som et dyr får i løbet af sin livstid. Et dyr som får flere overlevende unger, har højere reproduktiv succes. Der findes to overordnede kategorier af træk eller adfærd, som kan være med til at drive reproduktiv succes. Den ene er adfærd, som øger et dyrs chance for at formere sig. Vi ved, at de fleste af de dyr, som vi studerer formerer sig kønnet. For at gøre det, er de nødt til at parre sig med et individ af det modsatte køn. Det er derfor, du ser dyr som påfugle, hvor deres farverige og detaljerede fjerdragter, er en måde at signalere til artsfæller af det modsatte køn, påfuglehunnerne, at den påfuglehan her, har gunstige træk, er attraktiv til hunner og er sund. Det signalerer til påfuglehunnerne, at ved at parre sig med denne han har de større sandsynlighed for reproduktiv succes. De vil få sundere afkom, som har større sandsynlighed for at overleve og dermed vil kunne leve videre og reproducere. Hvis vi antager, at et dyr lykkes med at parre og formere sig, udviser mange dyr en anden adfærd, der øger chancen for, at deres afkom overlever og dermed selv vil kunne formere sig, nemlig yngelpleje eller adfærd, som beskytter afkom mod rovdyr. Det kan ses overalt i dyreriget. Her ser du nogle kejserpingviner, der tager sig af deres unge babypingvin. Her er en grizzlybjørnemor, der tager sig af sine bjørneunger Yngelplejen kan være at hjælpe ungerne med at finde føde, give dem føde, oplære og træne dem og beskytte dem mod andre rovdyr eller andre konkurrenter Og det er ikke kun blandt bjørne, pingviner og potientielt set også påfugle. Det tjener alt sammen det samme formål: at øge chancen for reproduktiv succes.